Spændende fuldmuret fritidsbolig på 96 m2 med loft til kip og i kort afstand til Karrebæk Fjord.
Boligen fremstår i flot og indflytningsklar stand og indeholder mindre forgang, værelse med etagesenge og skabe, badeværelse med brus, soveværelse med skabe, køkken med sorte skabselementer og i åben forbindelse til stor stue med både brændeovn og varmepumpe.
Fra stuen er der udgang til den flisebelagte terrasse, som støder op til grønt område. Herudover ekstra værelse, toilet med vaskesøjle samt hems med soveplads og gode opbevaringsmuligheder.
Alle rum er med loft til kip, hvilket giver en god rummelighed. Ens gulve i alle opholdsrum. Ejendommen opvarmes med el-paneler, suppleret med brændeovn og varmepumpe (luft/luft).
Gode parkeringsmuligheder foran ejendommen samt eget udhus.
"Fjordhusene" blev opført i 1980 udelukkende til udlejning men for år tilbage blev de udbudt til enkeltpersoner, og det har vist sig at være med stor succes. Al udvendig vedligeholdelse foretages af den velfungerende Ejerforening Fjordhusene. Det er kun den indvendige vedligeholdelse samt terrasse/indgangsparti, der vedligeholdes af den enkelte ejer.
Inden for kort afstand finder du Sydsjællands bedste badestand, samt flere hyggelige cafeer, restauranter, lystbådehavne og ikke mindst det hyggelige havnemiljø, hvor der om sommeren er et herligt folkeliv med musik, kapsejlads og mange andre ting. Her er også kun 10 min. kørsel til den smukke Næstved golfbane med udsigt over fjorden - både fra flere af hullerne samt fra den tilhørende restaurant.