Attraktivt beliggende murermestervilla med kælder og 1. sal

I det gamle Digterkvarter - tæt på centrum, Herlufsholmskoven og Ll. Næstved skole ligger denne murermestervilla i røde sten og med rødt tegltag. Kaj Munks Vej er en stille villavej med en god blanding af unge og ældre.

Ejendommen har siden 2005 løbende gennemgået renovering af bl.a. kælderetage, køkken, ny vedligeholdelsesfri terrasse og meget mere.

I stueplan indeholder ejendommen entré med indbyggede skabe og trappe til 1. salen og med nedgang til kælderen. Lyst badeværelse med badekar. Stor vinkelstue med flotte plankegulve, brændeovn, og med nedgang til hyggelig ugenert flisebelagt terrasse. Stuen er i åben forbindelse med dejlig lyst køkken med hvide skabselementer og med udgang til stor delvis overdækket terrasse.

1. salen indeholder repos, 2 værelser, det ene med indbyggede skabe samt stort soveværelse med indbyggede skabe og med udgang til lille altan, hvorfra der er god udsigt ud over byen.

Kælderetagen indeholder viktualierum, fordelingsgang, vaskerum med hvide skabe, stort disponibelt rum, badeværelse med hvide skabe og bruseniche, mindre disponibelt rum samt endnu et disponibelt rum, som tidligere har været garage.

Kælderen fremstår flot istandsat med gulvvarme samt flotte mørke gulvklinker i de fleste rum.

Udover boligen er der stort fritliggende udhus på 24 m2.

Bag ejendommen er der skøn lukket have med ældre beplantning, frugttræer og drivhus.

En spændende ejendom, som er beliggende i eftertragtet, roligt kvarter og som samtidig er beliggende tæt på Næstved bymidte.
Sagsnummer
BO19051
Ejendomstype
Villa, 1. fam.
Boligareal
134m2
Kælderareal
85m2
Grundareal
807m2
Stue/Værelser
1/3
Energimærke
C
Opført
1952
Kontantpris
2.395.000 kr.
Udbetaling
120.000 kr.
Brt./nt.
9.725 kr./8.513 kr.*
Mdl. ejerudgifter
2.514 kr.
*Tallene er ex. ejerudgifter Ejendom vist 3848 gange

Har du spørgsmål til denne ejendom - eller vil du bestille en fremvisning, så udfyld denne formular.