Rummelig gulstensvilla med et areal på i alt 294 m2, fordelt med 174 m2 bolig og 120 m2 kælder.

Ejendommen er beliggende i roligt og børnevenligt kvarter i Brøderup, Tappernøje. De børnevenlige omgivelser byder på skole i gå-afstand, vuggestue, dagpleje, og børnehave, og så er der gode aktiviteter og sport for børn og unge i området. Den lokale Fakta ligger i gå-afstand. Tæt til motorvejen til København og ca. 20 minutters kørsel til Næstved centrum. Og i kort afstand til den hyggelige havneby Præstø, hvor der bl.a. er en lille badestrand, roklub og meget mere.

Ejendommen er delvis renoveret og fremgår med pænt køkken og badeværelse, men mangler en del færdiggørelse i kælder og stueplan. Dette giver gode muligheder for at sætte sit eget præg på ejendommen.

Indeholder møbelerbar entré med nedgang til kælderetagen. Lyst badeværelse med brus. Køkken med lyse skabselementer i åben forbindelse med stor stue. Fra stuen er der udgang til endnu en stue udestue med pejseindsats. En del af rummet har tidligere været 2 værelser. Soveværelse samt stort værelse (ingen varmekilde) med udgang til haven.

Kælderetagen fremstår meget rå og trænger til en del istandsættelse. Indeholder stort disponibelt rum (gildesal), rum som tidligere har fungeret som badeværelse. Bryggers/vaskerum samt 2 disponible rum, hvor det ene har udgang til haven. En kælder med mange muligheder, f.eks. til indretning af klinik, frisørsalon eller lignende.

Ejendommen opvarmes primært med naturgas, suppleret med varmepumpe og pejs med indsats. Der er gulvvarme i køkken, stue, entré/gang og værelse mod vest jf. energimærke. Ejendommen har ligeledes solcelleanlæg.

Udover boligen medfølger carport og garage.

En ejendom med masser af plads og mange muligheder.
Sagsnummer
BO18046
Ejendomstype
Villa, 1. fam.
Boligareal
174m2
Kælderareal
120m2
Grundareal
1.399m2
Stue/Værelser
1/3
Energimærke
D
Opført
1969
Kontantpris
kr. 1.195.000
Udbetaling
kr. 60.000
Brt./nt.
kr. 5.351/kr. 4.499*
Mdl. ejerudgifter
kr. 1.845
*Tallene er ex. ejerudgifter Ejendom vist 1358 gange

Har du spørgsmål til denne ejendom - eller vil du bestille en fremvisning, så udfyld denne formular.