Nyt liv til flotte gamle bygninger ved havnen

Både det tidligere havnekontor og Det Gule Pakhus er blevet renoveret og fremstår nu som flotte ikoniske bygninger ved havnen.

Da BoligMægler og ErhvervsMægler Næstved i 2013 overtog havnekontoret, gennemgik huset en større ombygning i stueetagen. Nu har kælderen også fået den store tur. Samtidig er bygningen blevet renoveret udvendig, og der er etableret et flot brostensbelagt parkeringsareal. I det hele taget er ombygning og renovering sket med nænsom hånd og stor respekt for bygningens oprindelige udseende og detaljer.

"Jeg ved godt, at man skal være ydmyg, men vi kan altså ikke skjule vores stolthed over resultatet af den gennemgribende renovering, vi har foretaget”, siger indehaver Jakob Duemose. ”Vi synes, at vi har fået et rigtig flot hus og omgivelser, som er med til at løfte hele miljøet ved havnen og Susåen. Det er vigtigt for os, og vi er meget glade for, at vi på den måde er med til at skabe en endnu mere attraktiv bymidte”.

Lige ovre på den anden side af Havnegade ligger Det Gule Pakhus, som også har været igennem en stor ombygning og istandsættelse. Tidligere har bygningen blandt andet huset erhvervs- og turistkontor, men i dag er den indrettet med 9 flotte lejligheder med udsigt over havnen og til dels den fritlagte Suså.

Det er Henrik Lundby, der har været bygherre og initiativtager til den omfattende renovering

”For mig har det været vigtigt at bevare Det Gule Pakhus’ historie og sjæl, og derfor er renoveringen sket med respekt for bygningens oprindelige udseende. Og det synes jeg, er lykkedes rigtig godt”, udtaler Henrik Lundby.

De attraktive lejligheder fremstår med synlige bjælker og flotte håndværksmæssige detaljer. Af de i alt 9 lejligheder er de 8 allerede solgt/udlejet.

”Hvad enten man vil købe den sidste ledige lejlighed i Det Gule Pakhus eller er nysgerrig efter at se resultatet af renoveringen i det gamle havnekontor, er man meget velkommen til at kigge forbi”, siger Jakob Duemose og tilføjer afslutningsvis: ”Vi er jo vant at fremvise boliger og ejendomme…”.

Yderligere oplysninger: Jakob Duemose, indehaver af BoligMægler og ErhvervsMægler Næstved, tlf. 20 28 80 52.

Bolig:

Susanne Madsen
Ejendomsmægler & valuar
Louise Lorentsen
Ejendomsmægler
Kim D. Larsen
Ejendomsmægler Daglig leder
Anette Vestergaard
Sagsbehandler

Erhverv:

Jakob Duemose
Erhvervsmægler & valuar / Indehaver
Annelise Petersen
Erhvervsmægler & valuar